Dækning og service betyder alt for os

Viewcare er en leverandør af telesundhed i rivende udvikling. Siden 2009 har virksomheden med i dag 25 ansatte leveret løsninger inden for telesundhed til stadigt flere af landets største kommuner og hospitaler.

En læge kan fx via en særlig online videoforbindelse og måleudstyr behandle en borger med en hjertesygdom

”Telesundhed handler om at bruge it- og telekommunikation til at sætte borgeren i centrum og sikre en bedre, mere effektiv behandling,” siger Viewcares administrationschef, Hans Henrik Hylby, ”Med vores løsninger kan en læge fx via en særlig online videoforbindelse og måleudstyr behandle en borger med en hjertesygdom – uden de behøver mødes fysisk. Han kan se til borgeren og blandt andet måle hans hjerterytme.”

Løsningen bruges også inden for hjemmeplejen. Her kan sygeplejersken fx sikre, at hr. Jensen tager sin medicin – uden at skulle bruge tid på at køre hjem til ham. Hun ringer i stedet til hr. Jensen og kan via skærmen se ham tage sin pille. Og det kan hun både gøre via computeren på sit kontor eller over behandlerskærm eller tablet i hjemmeplejebilen, når hun har et øjeblik mellem to besøg. Det sparer kostbar tid, som kan bruges på at hjælpe flere borgere.

Telia vigtig spiller i fremtidsrettet teknologi

Med så avancerede løsninger siger det sig selv, at Viewcare er meget afhængige af hurtigt mobilt internet og god dækning. Derfor er Telia også med som en vigtig spiller.

”Vi har mobilt bredbånd hos Telia og bruger primært Telias stærke 4G-net i vores løsninger til kunderne. Så ofte behøver kunderne kun et Telia SIM-kort i den boks, de får, siger Hans Henrik Hylby. Men da det i mange tilfælde er kritisk, at borgeren og behandleren kan komme på – og komme i kontakt – har Viewcare også udviklet en særlig bundling-løsning. Med den er det muligt at sætte flere forskellige SIM-kort i den samme boks, så der altid er back up.

Telesundhedsløsningen bygger på Viewcares Samarbejdsplatform. Det er den online platform, der – sammen med netdækningen – sikrer skærmkontakt mellem en borger og en læge eller en kommunal behandler. Den samlede løsning varierer alt efter, hvem der skal bruge den. Er det fx en borger med diabetes har Viewcare to kufferter med ud: En ”internetkuffert”, som indeholder boksen med SIM-kort – og en ”borger-målekuffert” med vægt, blodsukker- og blodtryksmåler. Så kan borgeren selv måle sine tal og via det virtuelle callcenter sende dem til lægen eller hjemmeplejen, som vurderer dem på stedet og taler med borgeren om dem henover skærmen.

Telesundhed er et område med uanede muligheder

De fleksible online-løsninger med skærm, kamera og måleudstyr tilpasset den enkelte borger, giver uanede muligheder. Viewcare er løbende med i testforløb af flere nye, fx:

  • Hjælp til borgere med angst for at forlade deres hjem
  • Videokontakt i ambulancer i Region Nordjylland. Her kan speciallægen på et af Regionens hospitaler følge borgerens tilstand under kørslen til hospitalet.
  • Udvikling af et ”virtuelt venteværelse”, hvor borgeren og behandleren taler sammen over video. Løsningen giver mulighed for at trække yderligere specialister eller pårørende ind i samtalen.

Stor tilfredshed med samarbejdet

Hans Henrik Hylby er godt tilfreds med samarbejdet med Telia: ”Vi får VIP-support, som betyder, at vi har en direkte linje, fx til bestilling af nye SIM-kort til vores kunder. Ofte har jeg brug for at bestille over 20 SIM-kort ad gangen til kunder – og det skal helst gå hurtigt. Så ringer jeg bare til vores kontakt hos Telia. Og så er de aktiveret på under et kvarter. Det, at vi på den måde bliver særligt prioriteret, er en klar fordel for vores arbejde.”

Fik du inspiration eller nye ideer ved at læse om, hvordan andre gør? Ring til os på 80 40 40 30, hvis du vil vide mere om mulighederne for din virksomhed.