Telefonen som det vigtigste arbejdsredskab

Fleksibilitet, kvalitet og god service er afgørende for bygge- og service virksomheden Carlsen & Co. Firmaet har 15 medarbejdere, hvor kun én har fast plads på kontoret. Alle andre er ude hos kunder på forskellige byggepladser.

“Du drømmer ikke om, hvor meget jeg taler i telefon” siger direktør Thomas Carlsen på spørgsmålet om, hvor vigtigt et redskab telefonen er i dagligdagen. “Jeg taler med kunder, potentielle kunder og medarbejdere hele dagen. Alt aftales og koordineres via telefonen. Håndværkerne skal have besked om at køre til akutte hasteopgaver, der skal laves aftaler med leverandører og der skal følges op på de sager, som er i gang. Det er fuldkommen afgørende for os at vi kan komme i kontakt med hinanden.”

Af samme grund har alle medarbejdere en mobiltelefon og tre har mobilt bredbånd. Det mobile bredbånd gør at Thomas Carlsen altid har kontoret med i bilen. “Jeg kan skrive og sende tilbud, forhandle med leverandører, hente oplysninger eller kigge på økonomi uanset, hvor jeg er. Det giver en enorm frihed, som jeg meget nødig vil undvære og, som jeg nok må erkende, at virksomheden er afhængig af. Vi lever af at være fleksible og levere en god service. Og det stiller altså også krav til vores teleleverandør.”

4G gør en forskel

En af grundene til at Thomas Carlsen valgte Telia som leverandør er det stærke 4G netværk. “Jeg kan virkelig se en forskel, når jeg er på nettet og der er 4G dækning. Så går alting bare mærkbart stærkere – det passer rigtig godt til mit temperament. Jo mindre tid, jeg skal bruge på at vente, desto bedre.”

Apropos ventetid, så er det heller ikke noget, som Thomas Carlsen oplever, når han har brug for kundeservice fra Telia. “Jeg ringer bare til vores kontaktperson og det fungerer rigtig fint. Jeg har aldrig oplevet at være nummer 67 i køen. Tingene går stærkt og jeg synes, at jeg får en rigtig god service.”

Fik du inspiration eller nye ideer ved at læse om, hvordan andre gør? Ring til os på 80 40 40 30, hvis du vil vide mere om mulighederne for din virksomhed.